Vi søger hundetrænere

Hos Huberts Hundehus fremmer vi gode og glade hundeliv, ved at al træning og rådgivning er både professionelt, effektivt og sjovt. Vi oplever stor efterspørgsel på vores produkter og derfor søger vi nu engagerede og dygtige hundetrænere. Så vil du gerne indgå i et team, som brænder for hunde og deres ejere? Så læs videre.

Om dig

  • Uddannet hundetræner eller i gang med uddannelsen.
  • Har undervisningserfaring (gerne indenfor andre felter end hundetræning)
  • Er en ”people-person” – du har et åbent sind og positiv tilgang til andre mennesker
  • Mødestabil og god til at samarbejde
  • Du har lyst til at undervise i 2-3 timer om ugen og meget gerne mere

Vi tilbyder

Hos os vil du indgå i et engageret team, som arbejder med både hundetræning, hundemassage, adfærdsrådgivning og salg af produkter til hunde. Uafhængigt af hvilket område vi beskæftiger os med, så er målet det samme – nemlig at skabe Gode og Glade Hundeliv.

Som træner hos os har du mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige områder indenfor undervisning af hundeejere. Der er altid behov for undervisere af hvalpehold eller vores hvalpetræning deluxe. Men har du derudover interesser eller ønsker, så er vi meget lydhøre.

Eftersom vi også driver en hundebutik, så vil du som træner hos os, kunne købe foder og udstyr til din egen hund til meget favorable priser.

Pt. har vi træningspladser på Amagerbro og Vesterbro, men vi udvider med pladser over hele København – du vil kunne være med til at udpege din kommende træningsplads og dine hold vil så vidt muligt blive sat op i forhold til dine ønsker.

Hvis du vil indgå i et ambitiøst team, som vil gøre en positiv forskel for Københavns hunde og deres ejere, så send en ansøgning til: hundehuset@huberts.dk

Vi glæder og til at høre fra dig

Med venlig hilsen

Payana Parton, daglig leder – Huberts Hundehus

Hundetræning
Hundetræning