Hvalpetræning på hold

Hvalpetræning på hold – Livet med hvalp er fantastisk! Det er sjovt, det er blødt og nuttet, det er enormt givende… og vender op og ned på ens hverdag. Det indebærer tis på gulvet, skarpe tænder i møbler (og hud), bedende øjne og begejstret, larmende gøen.

På holdtræning vil vi have fokus på basale øvelser. Nogen kalder det lydighedstræning. Vi kalder det gode hundemanerer. Vi kommer ind på indkald, at gå pænt i snor, generel kontakt mellem hvalp og ejer, dirigering af hvalpen, håndtering (opstartsøvelser til kloklip, pelspleje mm.) og små sjove øvelser som skaber bedre fokus.

Men det overordnede mål er ro. Hvalpe kan have svært ved at komme ned i gear og holde fokus. Træning med andre 4-benede venner gør det sjovt, men også udfordrende at skulle koncentrere sig. Derfor vil en stor del af træningen være, at lære hvalpen at kunne slappe af.

  • For hvalpe fra 8 uger – 5 måneder
  • 6 x 50 min træning
  • Max 6 hvalpe på holdet – hvilket giver god tid til den enkelte
  • Undervisningen foretages af uddannet hundetræner

Du vil forud for træningen få tilsendt en introfilm, som forklarer de overordnede træningsprincipper (du kan også læse mere her), hvad du skal medbringe af udstyr og godbidder og giver dig en kort introduktion til dit nye liv med hvalp.

Nye hold starter lørdag den 6. februar 2021

Nærmere information om træningsplads kommer snarrest – men det bliver i gåafstand fra Amagerbro Metro.

Hvalpetræning bliver hurtigt udsolgt. Du kan du sikre dig en plads ved at booke nederst på denne side.