FØr, under og efter massage

For at dig og din hund får den bedst mulige massage, er der nogle ting du skal tænke over, inden din hund går i gang med massagen. 

Inden hunden skal masseres

Hunden skal have tisset af. Ved massage sættes gang i blodcirkulationen og affaldsstoffer frigøres, hvilket kan sætte gang i hundens tissetrang. 

Gennemgå hundens pels. Den skal være fri for fremmedlegemer (blade, kviste, burrer) og sørg for at der ikke er filter i pelsen. Det kan blive generende for din hund, hvis filter mm. trækker i huden under massagen. 

Under massagen

Du skal være til stede under massagen. Det er vigtigt at hunden slapper af under massagen, og det gør den bedst, hvis “mor” eller “far” er til stede i mens. 

Skab ro. Sørg for at der ikke er “forstyrrende elementer” såsom høj musik, andre husdyr og legende børn.

Efter massagen

Frisk vand. hunden kan blive meget tørstig og skal altid have adgang til vand efter massage. 

Hår og skæl. Affaldsstoffer frigives ved massage, hvilket kan betyde, at hunden smider en del hår og skæl udmiddelbart efter massagen. Langhårede hunde kan godt få lidt filter i pelsen efter massagen, så det er en god ide, at børste hunden, når i kommer hjem. 

Luftetur. Hunden vil ofte have travlt med at komme ud og tisse, da massage påvirker urinering og mave-/tarmkanal.

Slingrende gang. Under massagen vil hundens spændinger blive løsnet. Det kan resultere i at hunden umiddelbart efter massagen, bevæger sig mere “løst”. Dette er helt normalt og fortager sig indenfor 24 timer. Herefter vil du se en hund med bedre og friere bevægelser. 

Træthed. Hunden kan være meget træt umiddelbart efter massagen og dagen efter. Den skal have ro resten af dagen og ikke komme på lange ture, til hundetræning eller lignende lige efter massage.