Begyndertræning

BOOK PÅ VESTERBRO BOOK I sydhavnen

Mere om Begyndertræning

  • Pris: kr. 1.295
  • Udendørstræning under tag på Vesterbro
  • Hunde i alle aldre
  • Max 6 deltagere
  • 6 x 50 minutters holdtræning
  • Velkomstfilm
  • Startpakke med godbidder
  • 15% rabat på www.huberts.dk samt i vores fysiske butik på Holmbladsgade

Begyndertræning – Holdet for dig som aldrig har gået til hvalpetræning – eller har brug for en genopfriskning. Vi vil til træningen have fokus på basale øvelser. Nogen kalder det lydighedstræning. Vi kalder det gode hundemanerer. Vi kommer ind på indkald, at gå pænt i snor, generel kontakt mellem hund og ejer, dirigering af hunden, håndtering og sjove øvelser som skaber bedre fokus.

Men det overordnede mål er koncentration og ro. Særligt unghunde kan have svært ved at komme ned i gear og holde fokus. Træning med andre 4-benede venner gør det sjovt, men også udfordrende at skulle koncentrere sig. Derfor vil en stor del af træningen være, at lære hunden at kunne slappe af.

Praktiske oplysninger

VESTERBRO: Træningspladsen er placeret i skolegården på Ny Vesterbro Skole, Ny Carlsbergvej 35, 1760 København V. 3 min. gang fra Enghave Plads metro.

SYDHAVNEN: Træningenspladsen er placeret i skolegården på Skolen i Sydhavnen, Støberigade 1, 2450 København SV.

COVID-19: Vi holder os løbende orienteret med udviklingen af COVID-19, samt opdateret på myndighedernes retningslinjer. Der er max seks deltagere pr. hold. Vi træner udendørs og holder den anbefalede afstand til hinanden og evt. udstyr på træningsbanen sprittes grundigt af før og efter brug. Skulle holdet blive aflyst grundet stramninger, kan du vælge enten at sikre dig en plads på et kommende hold, eller få dine penge retur.

BOOK PÅ VESTERBRO BOOK I SYDHAVNEN
Begyndertræning

Det med småt: 

Ved tilmelding bekræfter du som hundens ejer, at hunden er lovpligtig forsikret og at hunden er påbegyndt sit vaccinationsprogram. Hunde med smitsomme sygdomme og højløbske tæver må ikke medtages på træningspladsen. Træning sker på eget ansvar, og Huberts Hundehus kan ikke drages til ansvar for skader pådraget under træningen, dette gælder skader på både hund, ejer samt ejendele.

Hundehuset er en del af Huberts, hvor det handler om én ting; at skabe det gode og glade hundeliv. Vores mission er at klæde dig på til at træffe gode og oplyste valg, for netop dig og din hund. Begyndertræning er hvor vi begynder. Her kan du få en helt frisk start med din hvalp eller hund.

Besøg gerne Huberts og læs mere om vores tilgang og kvalitet på produkter til din hund. Du kan også kontakte os for mere information. 

Hos Hundehuset ønsker vi at fremme det gode og glade hundeliv via kvalitetstræning, god rådgivning, på en både sjov og professionel måde.

Professionelt hos Huberts Hundehus

Som kunde hos Huberts hundehus er du sikret professionel rådgivning, træning og behandling. Payana, som varetager dette, er uddannet dyretræningsinstruktør og har 11 års praktisk erfaring som hundetræner. Hun har 5 års uddannelse i etologi (dyreadfærd) fra Københavns Universitet med speciale i hundens adfærd og har hjulpet adskillige hundeejere med en bred vifte af forskellige adfærdsproblemer. Yderligere er hun uddannet hundemassør fra 2015 og har stor erfaring i at massere hunde og samarbejde med dyrlæger om behandlings- og genoptræningsforløb.

Effektivt hos Huberts Hundehus

Vi garanterer en høj effektivitet indenfor de eksisterende rammer. Der findes ikke quick-fix løsninger når man har med levende, tænkende, individuelle væsner at gøre. Men der findes viden om hundens adfærd, reaktionsmønstre, læringsmuligheder og fysiologi. Denne viden har vi hos Huberts Hundehus og denne viden bliver hele tiden opdateret.